Huset - vores fristed året rundt 

Haven

Til huset hører en skøn gårdhave med en spiseplads, et loungeområde og en græsplæne. Haven skaber ideelle rammer for hygge, hvad enten maden skal nydes, der skal solbades ugeneret, bogen skal læses i selskab med en drink, eller der er leg på programmet.


Haven udemærker sig specielt fordi den er lukket og ugeneret, og fordi der er læ selv på dage, hvor vestenvinden har godt fat. Haven er ikke mindst ideel til familier med mindre børn, fordi børnene kan løbe frit rundt.


Der er siddepladser til 6 personer i både lounge- og i spiseområdet. Haven har bl.a. en stor gasgrill og en dejlig udendørsbruser, så salt og sand kan skylles af kroppen efter en forfriskende svømmetur i havet.

Plantegning

Grundplan                                                                                                1. sal

1. Sal

1. salen er nyistandsat i 2023 og består af et stort rum med 4 sovepladser og et arbejdsområde, samt af et rummeligt soveværelse med en dobbeltseng.

 Alle senge har nye kvalitetsmadrasser, der skal bidrage til en god søvn.

Stuen

Stuen er indrettet med et hygge- og fjernsynshjørne, et hyggeligt læseområde og en skrivebordsplads. 

Stuen har plads til fælles- og individuelle aktiviteter.

Vi har fjernet en væg så køkken og stuen flyder sammen og giver mulighed for snak og samvær når maden tilberedes. 

Solstuen, entre og badeværelse/toilet

I solstuen giver det store vinduesparti i loftet et fantastisk lys og et dejligt klima hele året rundt. Solstuen giver mulighed for 2 ekstra sovepladser. 

Der er et skrivebord med god udsigt til haven, og der er fri passage fra solstuen og direkte ud til loungeområdet. 

Køkkenet

Køkkenet er indrettet i en hyggelig landlig stil, og der er god bord plads til at tilberede maden sammen. 

For enden af køkkenet er husets spiseplads med plads til 6 personer og med udsigt til haven gennem de flotte franske dobbeltdøre.